Sprød grøn fællesspisning
januar 17, 2017
0
Hvornår:
marts 9, 2017 kl. 18:00 – 21:00
2017-03-09T18:00:00+01:00
2017-03-09T21:00:00+01:00
Hvor:
Fællesrummet, Yduns Have
Alstrup 2
Pris:
Gratis
Kontakt:
Marianne Koldby
21481838

Kan man virkelig leve kun af planter?

Kan mad baseret på planter være lige så smagfuld, lækker og mættende, som en typisk dansk kost med kød og mejeriprodukter?

Og er det for resten ikke også vildt svært at lave lækker mad uden at bruge alt det man plejer?

Lad os finde ud af det sammen!

Med en gulerod som lokkemad har vi overtalt Mette Maj Krag og Hanne Stensvig til at være tovholdere for en grøn spis-sammen-aften om måneden – sådan cirka:-)

Initiativet til grønne fællesspisninger udspringer af et ønske om at inspirere og selv blive inspireret til lidt oftere at lade planterne spille hovedrollen i de daglige måltider – helt uden løftede pegefingre, men med fokus på nydelsen ved den gode mad og det hyggelige fællesskab.

Vi har så mange lækre grønne råvarer på Samsø, og det er forbavsende, hvor nemt det er at forvandle dem til lækker mad uden at bruge kød og evt. andre animalske produkter, hvis man bare ved hvordan.

Det vil vi gerne hjælpe hinanden med at finde ud af. Der venter en verden af nye smagsoplevelser og, for de der holder af at eksperimentere i køkkenet, nye spændende måder at lave mad på.

Planen er, at vi alle medbringer en vegansk eller vegetarisk ret til en fælles buffet. Vi opfordrer til, at I udfordrer jer selv, og os andre, og kaster jer ud i det veganske. Er det for svært at starte med, så er vegetariske retter også meget værdsat.

Udover at smage, føle og se på det mad, vi alle har med, er det en dejlig måde at mødes helt afslappet. Og måske fortæller Mette Maj (som er ernærings-uddannet) også lidt om et par af retterne, og giver et par opskrifter til videre inspiration.

ALLE er meget velkomne, også meget gerne børn (og du behøver ikke være medlem af Økologisk Samsø). Der er ikke tilmelding, så du/I kommer bare, og tag gerne naboen med. Hvis du er på facebook, opretter vi dog en “begivenhed”, som du meget gerne må trykke deltag på, så vi har en lille fornemmelse af, hvor mange stole, vi skal sætte frem.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du meget velkommen til at kontakte Marianne Koldby på telefon 2148 1838.

Vi håber så meget, I er friske på at være med – lad det grønne vokse 🙂

Rå hilsner
Mette Maj, Hanne og Marianne.

Vi tar’ lige det praktiske igen

* Du/I medbringer en ret til fælles buffet – som svarer til den mængde mad, du/I selv ville spise til et aftensmåltid
* Du medbringer egne drikkevarer
* Og du skal også tage egne tallerkener, bestik, glas osv med
* Har du lidt til bordpynt eller underholdning, er det også værdsat