nyhedsbreve
Nyhedsbrev fra Økologisk Samsø
juli 11, 2014
0

** Sommer hos Økologisk Samsø
————————————————————

 

** Så er sommeren startet hos Økologisk Samsø!
————————————————————
Huset, caféen og osteudsalget er åbent fra tirsdag – lørdag hele sommeren, og her kommer allerede mange besøgende hver dag! I caféen sælger Vibeke lækre økologiske frokostretter, i osteudsalget kan man købe Bents egne oste, smør og mælk, og i Info-basen er der kommet udstillinger op om økologi.
I gården er små haver sat op, og i grøntudsalget sælges grønt fra Alstrup. Grøntrummet fungerer som en lille gårdbutik midt i Tranebjerg og er åbent hver dag – hele dagen!
Der er kommet et dejligt liv i huset, og mange besøgende kommer for at søge viden om økologi og kan gå lidt klogere herfra. Her har været krydderurte-arrangement til Open By Night, og workshop hvor deltagerne kunne bygge deres egen lille have. Og så spiser de frivillige sammen og holder møde en gang om måneden.
Der er allerede en del dejlige mennesker som er blevet frivillige herinde, men der er brug for mange flere! Så hvis nogen har lyst så kom ind til en snak.
I det hele taget: Kom ind i huset! Drik en kop kaffe, læs og snak!

God sommer!
Bedste hilsner fra Økologisk Samsø

Udstilling om de økologiske producenter på Samsø
Gårdbutik midt i Tranebjerg med friskt økologisk grønt
Små haver pynter i gården!

============================================================
Copyright © 2014 Økologisk Samsø, All rights reserved.