nyhedsbreve
Nyt om bl.a. Jordbrugsfonden
november 24, 2013
0

Nyheder om bl.a. indsamling til Jordbrugsfonden SamsØkologisk
————————————————————

** Jordbrugsfonden
————————————————————
Folkemødet

Folkemødet d. 6/11 var startskuddet på jordbrugsfonden. Økologisk Samsø havde inviteret Kim Quist, forstander på Kalø Økologiske Landbrugsskole, og Trine Krebs, formand for Praktisk Økologi, til at holde oplæg, og de fik virkelig sat gang i tankerne. Bent Degn fortalte om jordbrugsfonden og gennemgik et udpluk af vedtægterne. Der var flere gode kommentarer til dem og de er nu ved at blive indarbejdet i vedtægterne. Et uddybende referat fra folkemødet kan ses få foreningens hjemmeside https://oekologisksamsoe.dk/referater/

** Vi vil gerne starte dette nyhedsbrev med at sige tusind tak til Samsø Weekend, der har givet 29.728 kr. til foreningens arbejde. Det giver os muligheden for at arbejde endnu mere med aktiviteter, der kan give mere økologi på Samsø.

Jordbrugsfonden

Indsamlingen til JordbrugsFonden SamsØkologisk er nu skudt i gang. For at få fonden etableret skal der indsamles 300.000 kr. til grundkapitalen. Når den er i hus, kan vi stifte Danmarks første økologiske jordbrugsfond, der kan være med til at sikre at unge landmænd kan komme i gang her på øen. Det betyder fastholdelse af arbejdspladser og tilflytning til Samsø.

Der er på nuværende tidspunkt indbetalt 22.500kr. Vi takker mange gange for bidragene. Som tak er der udarbejdet 4 gavebeviser på hhv. 5.000kr, 1.000kr, 500kr, og et valgfrit beløb. De bliver udleveret efter indbetaling af beløbet. Har du lyst og mulighed for at donere penge til fondens grundkapital så foregår det på følgende måde:
Indbetal et beløb til Merkur Bank: Reg.nr. 8401, konto nr. 1781378 eller donér på nettet via www.oekologisksamsoe.dk (http://www.oekologisksamsoe.dk/) . Husk at angive navn og adresse på indbetalingen, så vi ved, hvor vi skal gå hen med gavebeviset. Hvis du tilføjer email, kan vi sikre, at du får en invitation til fondens årsmøde. Hvis fonden mod forventning ikke bliver etableret, vil gavebeløbet blive tilbagebetalt medmindre andet er aftalt med giver.

En ide til julen:
Giv en donation til jordbrugsfonden som julegave til familie og venner. Vi udfylder gavebeviset med gavemodtagerens navn.

Arbejdsgrupper

Afsætningsgruppen
Ida Holst Kristensen har tilbudt sig som tovholder for afsætningsgruppen, der vil arbejde med tiltag, der skal øge afsætningen både på Samsø og udenøs af økologiske produkter. Det første møde holdes d. 5/12 kl. 9 på Gammelløkkevej 8 (Samsø Mel). Foreløbig er deltagerne Ida, Rasmus Lund Jensen, Johannes Find Loeb, Marianne Koldby, Simon Perera-Frost og Bent Degn. Gruppen er åben, og har du lyst til at deltage så meld dig til på Facebook, eller skriv til info@oekologisamsoe.dk (mailto:info@oekologisamsoe.dk) .

Brandinggruppen
Liselotte Flæng har venligst sagt ja til at være tovholder på brandinggruppen, der vil arbejde for at gøre Økologisk Samsø og JordbrugsFonden SamsØkologisk kendt. Det første møde i denne gruppe vil blive afholdt inden jul. Følg med på Facebook, hvor vi vil annoncere dato’en, når den er fastsat. Har du lyst til at deltage i gruppen så skriv til info@oekologisamsoe.dk (mailto:info@oekologisamsoe.dk) .

Levefællesskaber
Arbejdsgruppen ”Levefællesskab” mødes hver 3. uge og har indtil nu afholdt 3 møder. Næste møde bliver d. 2. december kl. 11-14, hvor nye interesserede er meget velkomne. Vi har indtil nu beskæftiget os med vores værdier og forestillinger omkring et kommende Levefællesskab på Samsø. Vi er undersøgende omkring eksisterende Økosamfund i Danmark, og tanken er at besøge nogle af disse og høre om deres erfaringer. Vi har opstillet en række punkter – med overskrifterne økonomi, økologi, det sociale og relationelle samt verdensbillede – som arbejdsgruppen vil forholde sig til undervejs i processen.

Sidste nyt fra bestyrelsen

Vi er nu over 150 medlemmer – super flot.

Bestyrelsen har arbejdet intenst med vedtægterne for jordbrugsfonden, og der er nu ved at blive lagt sidste hånd på dem. Der kom flere gode indspark på folkemødet og de er arbejdet ind i vedtægterne i den grad det kan lade sig gøre for juraen.

Der er normalt bestyrelsesmøde hver 14. dag, men på mandag mødes bestyrelsen en ekstra gang, fordi der sker så mange ting lige nu. Der arbejdes med en strategi for en informationskampagne for jordbrugsfonden, og der er også gang i en handlingsplan for Økologisk Samsø baseret på bestyrelsens vision for 2018.

D. 27-28. november deltager Økologisk Samsø på Økologi Kongressen 2013. Deltagelsen er en del af projektet omkring Jordbrugsfonden, der fik penge fra den eksperimenterende pulje hos Økologi Fonden. Johannes Find Loeb (Alstrup 2) bemander foreningens stand de to dage, og Bent Degn holder oplæg om Jordbrugsfonden.

Venlige Ø-hilsner
Bestyrelsen

============================================================
Copyright © 2013 Økologisk Samsø, All rights reserved.