nyhedsbreve
Permablitz søndag d. 4. maj
april 30, 2014
0

Vi fejrer Den internationale permakulturdag med en
Permablitz
Hos Sysser og Peter på Vestergade 7 i Ørby,
søndag d. 4. maj mellem 13-16.
Årets tema er “Lad os tage fødevarerfriheden tilbage”

Kom ned til Vestergade 7 med alt, hvad I har af spiselige vækster. Har jeres valnød eller spisekastanje spiret og sat små planter? Har i fået for mange frugttræer, og kan undvære en, som alligevel står i vejen? Har jeres figen fået rodskud, som I kan grave op? Har i forkultiveret flere frø, end I selv har plads til? Er der læggekartofler i overskud? Alt spiseligt kan bruges: Krydderurter, spiselige stauder og frugtbuske.
Fælleshaven i Ørby har været delvis tildækket i et år, og vi fjerner nu plastikken, for at plante til med spiselige planter. Derfor inviterer vi alle, som har frø, knolde, eller planter tilovers til at komme og sætte dem i jorden. Sysser og Peter har 1/2 tønde land, som de stiller til rådighed for fællesskabet, så der er plads nok.
Du skal selv plante det du kommer med. Til de små planter er der bar jord, mens træerne skal plantes i græs, så medbring aviser, pap, flis eller plastik til at lægge rundt om træerne. Vi tager også gerne imod overskud af tang, dyremøg, sand, sten, fliser eller flis denne dag!
Kl. 14: Workshop: Fremtidens flerårige grøntsager v. Cecil Rye Olsen og Birgit Rothmann
Kl. 14.30: Bålmad. Der serveres boller og bålmad lavet på friske ting fra haven.

============================================================
Lad os tage fødevarefriheden tilbage
Overalt bliver der vedtaget nye love, som skulle være til vores fordel, men som i stedet begrænser vores ret til sund, nærende mad. Eksempler er forbud mod råmælk, skjulte GMO’er, kriminalisering af bevarelse af gamle frøsorter etc. Virkeligheden er, at det, der engang var en universel ret, bliver misbrugt og patenteret, for at virksomheder kan tjene mere.
Det er ikke kun vores sundhed og fødevaresuverænitet som er på spil, når fødevareforsyningen bliver koncentreret på færre hænder. Men også vores fødevaresikkerhed, miljøet og levebrødet for utallige landmænd. Vi skal genvinde vores fødevaresikkerhed mens vi kan. Deltag derfor i dagen og få en snak med alle andre, som ønsker at gøre noget og har gode ideer til det.

Arrangør: Økologisk Samsøs Permakultur afdeling

Hvad er Permablitz?
Permablitz er en uformel sammenkomst, hvor en gruppe mennesker mødes for at gøre følgende:
– Anlægge eller udbygge spiselige haver i beboede områder
– Dele færdigheder og erfaringer i forbindelse med økologisk dyrkning, permakultur og bæredygtig levevis.
– Opbygge netværk
– Have det sjovt
Permablitz er et gratis arrangement, der er åbent for offentligheden, med gratis workshops, fælles mad m.m., hvor du får nogle erfaringer med permakultur og forhåbentlig hygger dig. For at blive defineret som permablitz, skal der også foreligge et permakultur design af en kvalificeret designer. De fleste permakultur netværk bygger på gensidighed. Vel mødt!

This email was sent to <<Emailadresse>>
why did I get this? (http://oekologisksamsoe.us6.list-manage.com/about?u=04ceb34849&id=425143b384&e=[UNIQID]&c=9bde204c26) unsubscribe from this list (http://oekologisksamsoe.us6.list-manage1.com/unsubscribe?u=04ceb34849&id=425143b384&e=[UNIQID]&c=9bde204c26) update subscription preferences (http://oekologisksamsoe.us6.list-manage.com/profile?u=04ceb34849&id=425143b384&e=[UNIQID])
Økologisk Samsø . Alstrup 2 . Samsø 8305 . Denmark