Samsø Mel

Kornet på markerne omkring Kristensminde på Samsø dyrkes på 100% økologisk vis, og som resultat af familien Kristensens hårde arbejde, resulterer det i lækkert naturligt malet mel af en høj kvalitet. Mel, der er efterspurgt af flere kvalitetsbevidste østjyske forhandlere, restauranter, caféer og bagerier.

 

 

Samsø Mel
• 80 hektarer
• Gamle og nye kornsorter
• Havre

Hvedemelet fra Samsø Mel er en svensk hvedesort, der har exceptionelle bagekvaliteter. Samtidig dyrkes kornet med omhu og respekt for jorden og afgrøderne.

Udover hvedemel er Samsø Mel kendt for deres ølandshvede, der er en ældre kornsort, hvis kvaliteter minder meget om spelt, men nemmere at bage med. Ølandshveden kan leveres i både fintmalet, fuldkorn og hele kerner.

 

Oveni dyrkes der fuldkornsrugmel og svedjerug, der stammer helt tilbage fra bronzealderen.

Det er ikke så ligetil at dyrke mel, og resultatet er afhængigt af flere forskellige faktorer, som fx jordbund og høstningsmetoder. Kendskabet til den optimale måde at dyrke korn på er med til at i sikre det bedst mulige resultat.

Ligeledes er det nødvendigt at vide, hvordan man bedst maler melet. På Kristiansminde holder man fast i de traditionelle malemetoder, hvor der til daglig bruges en stenmølle.

 

Det er ikke noget tilfælde, at Morten Kristensen er endt med at være kornbonde. Det ligger i familien. For selvom Kristensminde er grundlagt af Mortens tip-tip-oldefar, der oprindeligt kom fra Ærø, hvor familien drev deres egen mølle.

Efter han overtog driften af gården i 1998, drev han den videre med sin far, og efter han mødte Ida, drev de den videre sammen, og i 2002 blev gården lagt om til økologi. Møller-delen af Morten var svært at lægge fra sig, så i 2012 fik Kristensminde sin egen mølle, og Samsø Mel blev grundlagt.

Læs mere på www.samsoemel.dk eller besøg os på Facebook.

Samsø Mel • Kristensminde 1869 • Gammelløkkevej 8 • 8305 Samsø • Telefon: 61546907