Aktieselskabet
Samsø Økojord A/S

Invester i fremtiden

Som investor i Samsø Økojord A/S er du med til at erhverve nye økologiske landbrug på Samsø. Der er hårde vilkår for unge ambitiøse landmænd, der gerne vil ind på markedet. Det kan være svært at finde kapital til at investere i et landbrug, og derfor slutter mange håbefulde landmænds drømme allerede inden, de er kommet i gang. Den udvikling vi vil være med til at rette op på – og vi har brug for din hjælp.

Ved at opkøbe landbrug og jord og bortforpagte dem, sikrer vi, at alle står til at vinde. Landmændene kan komme i gang så hurtigt  muligt, og kan fokusere målrettet på at drive økologisk landbrug. Dansk landbrugsjord er en god og sikker investering, og den model vi anvender, er med til at sikre en bedre fremtid for både mennesker, dyr og jord.

Vi tager altid imod aktiekøb, hvis du er interesseret i at tegne en aktie, er du velkommen til at kontakte os.

Din investering betyder at du:

  • bliver medejer af økologiske landbrug med fødevareproduktion på Samsø
  • sikrer, at dansk landbrugsjord forbliver på danske hænder
  • giver unge økologiske landmænd/familier mulighed for at drive en gård på Samsø, selvom de ikke har en stor opsparing
  • bidrager til, at det økologiske landbrugsareal på Samsø udvides
  • sikrer et større fremtidigt udbud af lokalt producerede økologiske fødevarer på Samsø
  • skåner en større del af naturen og grundvandet for sprøjtegift og kunstgødning
  • sikrer, at det gode liv på Samsø fortsætter

Samsø Økojord A/S

Samsø Økojord A/S er et datterselskab af Jordbrugsfonden SamsØkologisk. For at sikre, at selskabet arbejder efter formålet, er A-aktien blevet tegnet af Jordbrugsfonden, og dermed har bestyrelsen til en hver tid majoritet.

Selskabet blev stiftet i april 2016 og vi købte vores første gård, Yduns Have, maj samme år og Søkjærgaard i 2018.

Der er i dag over 100 aktionærer i Samsø Økojord A/S, som alle er mennesker der bakker op om, at vi sammen skal eje fremtiden bæredygtige landbrug og fødevareproduktion.

Læs vores vedtægter her

Køb en bid

Her kan du købe en bid mere af Samsø.

Hent tegningsblanketten herunder og bliv investor i en grøn fremtid på Samsø.

Prospekt

Læs hele prospektet her:

Brochure

Download vores brochure hvor du kan læse mere om at blive investor.